dk flag active
en flag

Forståelighed og fortrolighed

Leif Østergaard, Flensted

maend 2

Log på netværk

Medlem af Dansk Fødevare Forum

FOSS A/S vinder Kvalitets- og Innovationspris 2008

Dansk Fødevare Forum uddelte den 12. juni sin
kvalitets- og innovationspris 2008, der kan ses som
fødevarebranchens modstykke til Oscar-uddelingen.

Kvalitets- og innovationsprisen blev tildelt FOSS A/S,
og overrakt af fødevareminister Eva Kjer Hansen.


FOSS A/S producerer højteknologisk analyse-udstyr, som først
og fremmest bliver anvendt af fødevarebranchen og landbrugs-
sektoren. FOSS tæller blandt sine kunder verdens 100 største
fødevarekoncerner – og det betyder bl.a., at 85 % af mælke-
produktionen i EU, 80 % af al det korn, der handles på verdens-
markedet, samt 75 % af verdens ølproduktion bliver testet af
FOSS analyseløsninger.

FOSS bidrager til Danmarks position som førende inden for sunde og sikre fødevarer.
- Vi er meget glade og stolte over at modtage Dansk Fødevare Forums kvalitets- og innovationspris. Vi har altid lagt stor vægt på at udvikle dedikerede løsninger, der skal bidrage til den bedste anvendelse og udnyttelse af råvarerne – og samtidig skal sikre en høj sundhed og kvalitet af fødevarerne, siger direktør Torben Ladegaard.

- Vores analyseapparater er bl.a. med til at sikre, at en liter minimælk altid har det rette fedtindhold, at en marsbar smager ens, uanset om den er produceret og købt i Mongoliet eller Miami, og at vinen først bliver tappet på flasker, når den er tilstrækkelig lagret.

Begrundelsen for tildelingen af prisen hænger sammen med den betydning, FOSS har for den danske fødevaresektors position på verdensmarkedet – og for sit bidrag til opfattelsen af Danmark som førende inden for arbejdet med sunde og sikre fødevarer, mindsket ressourcespild, sunde husdyr og et bedre miljø.

- Uanset hvor man befinder sig i verden i forbindelse med landbrug og fødevareindustri, er navnet FOSS kendt. Det er ikke bare kendt, men det er i høj grad anerkendt som navnet på et produkt og en virksomhed, som på enestående vis gennem innovation og udvikling af virksomheden har evnet at bringe landbruget og industrien fremad inden for alle områder, der relaterer til kvalitetsstyring, kvalitetssikring, fødevaresikkerhed og sporbarhed, udtaler Charles Kastberg Christensen, formand for Dansk Fødevare Forum.

FOSS står for et målbevidst innovationsarbejde
FOSS arbejder målbevidst med innovation og udvikling som grundlag for sin vækst. Det afspejler sig i, at virksomheden har hjemtaget over 100 internationale patenter, ligesom mere end 200 af virksomhedens i alt 1.150 medarbejdere er ansat i udviklingsfunktioner i Skandinavien og USA.

- Alene i år har vi lanceret tre større analyseløsninger, først og fremmest Herd Navigator, som vi har udviklet sammen med svenske DeLaval, fortæller Torben Ladegaard.

- Herd Navigator analyserer mælken direkte under malkning og giver dermed landmanden hurtig og væsentlig viden om koens foderbehov, sundheds- og drægtighedstilstand.

De to andre større og nye tiltag fra FOSS i 2008 har været introduktionen af verdens mindste vinanalysator, OenoFoss, der ved hjælp af et par enkelte dråber kan anvendes både til at bedømme, om druerne er modne til høst, og om vinen er færdiggæret. Den nyeste lancering har været MilkoScan FT+, der bl.a. kan analysere mælkens sammensætning af mættede og umættede fedtsyrer, så fordelingen lever op til forbrugernes ønske om sundere mælk.

10. gang Dansk Fødevare Forum uddeler sin kvalitets- og innovationspris
Det er i år 10. gang, at Dansk Fødevare Forum uddeler sin kvalitets- og innovationspris. Dansk Fødevare Forum er en upolitisk og privat organisation for virksomheder og offentlige institutioner i den danske fødevaresektor.

Se tidligere prismodtagere