Salgsdirektør hos FlenstedDanske fødevarer fra flere vinklerLige siden Leif Østergaard blev salgsdirektør hos Flensted i 2005, har han været medlem af Dansk Fødevare Forums netværk. Hans forventninger til netværket har været at få sparring og et bredere kendskab til den danske fødevarebranche.
- Og mine forventninger til netværket er blevet indfriet 100 %. Jeg har fået de inputs, jeg gerne vil have ud af det, på forskellige niveauer. Gruppens medlemmer og sammensætning har været god, og jeg har kunnet anskue danske fødevarer fra flere vinkler, siger Leif Østergaard.
- Jeg har ligeledes givet en del input. Vi har med tiden haft en masse gode emner oppe, som jeg sidenhen også har brugt i min egen virksomhed. Det er vigtigt, at man hele tiden har relevante og gode emner, som vi alle sammen kan tage med hjem og bruge i vores hverdag.
Åbenhed skaber bedre forhold og sammenholdFor Leif Østergaard betyder det meget socialt, at hans netværk har en hel aften, hvor de kan snakke om, hvad der er sket siden sidst, inden de går i gang med det seriøse arbejde dagen efter.
- I netværket lægger vi først og fremmest vægt på, at vi har en åbenhed overfor hinanden. Vi lægger også vægt på, at der er en forståelighed og fortrolighed om de ting, vi snakker om. Når vi har den, så kan alle byde åbent ind omkring emnerne, og så får vi mest ud af det alle sammen. Og så bliver det hele jo også mere socialt. Man får et bedre forhold til hinanden, når man er åben. Man tør ringe til hinanden i hverdagen, hvis der er et emne, man lige har brug for at få en hjælpende hånd til.
Man kan bruge det til noget konkretAt mødes og få meget ud af det, som netværket giver, og de emner som bliver taget op, gør, at Leif Østergaard efter hvert netværksmøde altid tager noget med hjem, som han kan bruge.
- Det synes jeg, er ganske vigtigt. For det er jo også økonomi for virksomhederne. Man investerer i, at man skal have et eller andet med tilbage. Jeg forsøger at omsætte nogle af idéerne. Vi har taget CO2-debatten op som emne i min virksomhed, og diskuteret den ud fra de input, jeg har fået i netværket. Vi er kommet frem til en løsning, der markerer, at vores produkt er produceret i Danmark af danske råvarer. Så det er en konkret ting, som jeg har taget med fra netværket.
Vi kan bidrage positivt til den danske fødevaresektorDansk Fødevare Forums evne til at finde relevante emner og give nødvendig input og opbakning samt relevante indspark har stor betydning for Leif Østergaards netværksgruppe.
- Vi er en flok fortravlede forretningsfolk, og netværket er noget, man tager ud af hverdagen. Så der skal være skabt nogle rammer for netværket, for det har man ikke tid til på forhånd. Dansk Fødevare Forum har været god til at skabe rammer, som vi kan træde ind i, når vi kommer, og ud af igen, når vi går. Og så får vi en relevant opfølgning på det, vi har været med til.
Læs flere interviews med netværksmedlemmer